Lad modsætningen være en styrke i dit parforhold

 
par1201

Modsætninger mødes
- lad modsætningen være en styrke!

    Når den første forelskelse har lagt sig, og hverdagen træder ind, møder mange den første udfordring i parforholdet. Småskænderier opstår, og begge parter kan gå og ulme lidt.
    Når der kommer børn i parforholdet træder modsætningerne virkelig i karakter. Langt de fleste forældre ser forskellig på børneopdragelse, og nogen gange er forskellen så stor, at den eneste løsning synes at være en skilsmisse – men kast ikke guldet fra dig!
    Se i stedet forskellen som en styrke i dit parforhold, for her er uanede ressourcer og visdom at hente. I stedet for at forhåne og affærdige din partner, kan du vælge at slå din nysgerrighed til. Spørg ind til din partners holdninger. Skab dialog.
    Sådan skaber du dialog mellem dig og din partner
    1. Lad din nysgerrighed blomstre i fuld flor!
    2. Stil åbne spørgsmål – brug eksempelvis ordene hvem, hvad, hvorfor, hvor, hvornår
    3. Lyt og overvej: kan der være noget om snakken
    4. Fortæl hvordan du oplever det – følg det der virker rigtigt for dig
    5. Bevar roen – og vær åben for nye muligheder
    Med dialog lærer vi hinanden at kende. Med dialog opdager vi, der kan være andre sandheder, end dem vi fik med hjemmefra. Med dialog finder vi frem til de værdier, vi vælger at give vores børn med hjemmefra!
   

RSS feed med kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar