januar 15th, 2010 kl. 09:59
(Alle indlæg, B. Inspiration til din undervisning, D. Få Succes med Pilates - som udøver)
|
 Få en god start på pilates
|
Pilates er for alle
- men ikke alle øvelser er for alle
Forskellen mellem personlig træning og holdundervisning handler ikke kun om økonomi. Selvom økonomi kan have afgørende indflydelse på, hvordan du vælger at starte med at træne.
Lad os undlade at sammenligne, og i stedet se på fordelen ved begge typer undervisning. Træning er for alle, men ikke alle øvelser er velegnede til alle. Med en personlig træner kan du træne med udgangspunkt i din nuværende form, og udfordre den under opsyn af en professionel. Øvelserne sammensættes ud fra din nuværende form, dit formål med træningen og udvikles i takt med dine fremskridt. Så du bliver hele tiden udfordret på lige præcis dit niveau.
Holdundervisning er for dig, der ønsker socialt samvær ved din træning. Når du går på hold, er det fortsat vigtigt at fortælle instruktøren om dine skader og evt. helbredsproblemer. En god instruktør vil holde øje med dig og tilpasse øvelserne. Dog er det vigtigt at understrege, at jo flere deltagere, der er på holdet, jo mindre tid er der for instruktøren til de individuelle hensyn. Så her kræver det, du selv er meget bevidst, om de signaler din krop giver dig. Og ikke forsætter, hvis kroppen siger ”Smerte!”. Træning skal aldrig gøre ondt.
Du kan med fordel vælge at mixe din træningsform, så du deltager på den ugentlige holdundervisning og supplerer denne med personlig træning. |
| |
|
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – -
2Wellness pilates kursus er den eneste pilates uddannelse, der kombinerer de populære pilates øvelser med personlig udvikling og effektiv markedsføring