Personlig træning for små grupper
Da 2Wellness lige før sommerferien afsluttede de første hold var tilbagemeldingerne fra deltagerne meget positive. Alle deltagere har givet forløbet 5 stjerner ud af 5 mulige, når de har evalueret på forløbet generelt, på valget af øvelser og på variationen under forløbet.
“Personlig træning for små grupper” er et godt alternativ til en-til-en træning. 2Wellness’ ”personlig træning for små grupper” giver fordelene ved at arbejde med en personlig træner men til en brøkdel af udgifterne i forhold til en-til-en-satsen.
Programmet skræddersyes til hver enkelt lille gruppe. Og som deltager modtager du professionel supervision, motivation og støtte samt faglig indsigt og vejledning til at nå dine træningsmål.
Individuelle hensyn og skræddersyet forløb
- deltagerne har især været glade for de individuelle rettelser og justeringer. F.eks. skriver en af deltagerne “Jeg synes, det har været godt at blive rettet på, så jeg har fået optimal udnyttelse af øvelserne”, og en anden skriver “Jeg kan mærke en forbedring af de områder, som tidligere har givet mig smerter. Øvelserne har passet og ramt godt”
“På Personlig træning for små grupper” er der kun 2-4 deltagere. Og netop fordi, der er så få deltagere på holdene, modtager den enkelte deltager professionel supervision, motivation og støtte samt faglig indsigt og vejledning til at nå sine træningsmål. Der er plads til at gå i dybden. Det gør en stor forskel.
Og som Rie Vestergaard, der har deltaget på et af holdene skriver “Jeg har fået mere forståelse af, hvordan man mærker at man rammer de rigtige muskler, og hvor langt man kan presse dem – eller hvornår man skal stoppe.”, slutter en tilfreds Bente Tromborg.
Du kan læse mere om Pilates i Silkeborg på www.2Wellness.dk
For yderligere oplysninger og tilmelding – kontakt
Bente Tromborg, tlf. 2685 1863 – tromborg@2Wellness.dk
Læs også:
Hvad er pilates – og hvordan foregår det?
Sådan vælger du det rigtige hold
Sådan får du den bedste start med pilates
Optimér dit golfspil – pilates for golfspillere
Personlig træning for små grupper