marts 17th, 2010 kl. 09:56
(D. Få Succes med Pilates - som udøver)
 Læg opgaven fra dig.
|
Det er så enkelt
- når først man har lært det!
Er du en populær kollega? En af dem, der overholder sine aftaler, afleverer opgaverne til tiden, bevarer overblikket og det gode humør, evner at holde flere bolde i gang – og får dem skudt i mål? Eller mangler du lige det sidste for at mestre disse egenskaber? Så prøv M.I.T. – et enkelt værktøj, der kan gøre dig mere effektiv i hverdagen.
M.I.T. skaber overblik og effektivitet
M.I.T. står for Most Important Tasks. I al sin enkelthed går det ud på, at du laver en liste med de tre opgaver, der er vigtigst for dig lige nu. Er du i gang med et større projekt, bryder du det ned i de tre vigtigste skridt.
Når du laver listen over Most Important Tasks, beslutter du dig for, hvilke opgaver du vil prioritere i dag. Det er ikke nok at have listen i hovedet. Den skal ned på papiret. På den måde skaber listen ikke længere uro og stress men giver dig i stedet både overblik og handlekraft.
Med M.I.T. får du ikke bare udført de vigtigste opgaver, du bliver også trænet i tidsstyring. Du får nemlig hurtigt en klar fornemmelse af, hvor lang tid de enkelte opgaver tager. Måske går du fra at være tidsoptimist til at være tidsrealist. Måske kan du klare flere opgaver, eller måske bliver du bevidst om, at det er nødvendigt at uddelegere.
Hver gang du påtager dig en ny opgave, sammenholder du den med din M.I.T.-liste. Hvornår er der tid? Det giver både dig selv og dine kollegaer sikkerhed for, at de opgaver, du påtager dig, bliver afleveret til tiden.
M.I.T.-listen gør også, at du i stedet for blot at have én enkelt opgave ad gangen, nu mestrer at have flere opgaver i gang på samme tid. Du giver blot opgaverne hver sit punkt på listen.
Brug værktøjet, når du ønsker hurtigt at kunne overskue, prioritere og planlægge hverdagens mange opgaver. Mange oplever, at de får frigjort mere tid – ofte mange timer – og undgår stress i hverdagen, fordi M.I.T.-listen gør dem mere effektive. Du bestemmer selv, om du vil lave M.I.T.-listen om aftenen eller om morgenen. |
| |
|