Tip nr. 10: Sådan laver du en god sæsonplanlægning
Snart starter en ny sæson. Men inden da kan det varmt anbefales, at du har gjort et godt forarbejde. Planlægning er mere end halvdelen af en sikker succes. Det handler om målsætning.
Skal du planlægge et holdforløb, skal du kende dit mål for denne sæson:
- Hvad skal holdet lære?
- Er der nogle bestemte øvelser?
- Hvilken sværhedsgrad går du efter?
Kunne det være interessant at øge sværhedsgraden og tage nogle af de mere / mest udfordrende øvelser? Hvis det er tilfældet, kan det være en god ide at opbygge kompetencerne step by step. Så du starter med en lettere udgave af øvelsen og udvider sværhedsgraden over nogle gange. På den måde sikrer du en god kvalitet i din undervisning og samtidig opretholder du en høj sikkerhed.
Få din planlægning ned på papir. Du behøver ikke nødvendigvis skrive “lektion 1 gør vi det og det …”, “lektion 2 det og det…” – men noter rækkefølgen af øvelser, noter hvilke trin, du vil benytte, når du skal øge sværhedsgraden i en given øvelser etc.
Med en god planlægning har du overskud til at fokusere på andet end hvilken øvelse skal jeg tage nu, og hvad så bagefter og…
- – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - – - - - – - – - – - – - – - -
Lær mere om professionel planlægning på 2Wellness pilates kursus “Få succes med pilates“. Foretrækker du at arbejde 1:1 kan du lige nu bestille dit personlige VIP forløb på tromborg@2Wellness.dk eller tlf. 2685 1863